Lizette bonde pedersen Jeg møder det enkelte menneske lige der, hvor det er

Min historie

  • - Uddannet pædagog i 1999
  • - Efteruddannelse i kognitiv terapi og ACT i 2012
  • - Uddannet supervisor 2014
  • - Uddannet stressterapeut 2019
  • - Efteruddannelse i mentalisering 2021

Jeg har i mit arbejdsliv arbejdet indenfor special området med unge med angst,
depression og OCD.

Derudover har jeg arbejdet som konsulent for Dansk Flygtningehjælp, supervisor for
plejefamilier, afdelingsleder af døgninstitution og faglig koordinator på asylområdet.
Sidst men ikke mindst, så har jeg haft mit eget ”Thy stressterapi” firma siden 2019.

Hvilke værdier arbejder jeg ud fra
Jeg arbejder ud fra at det enkelte menneske har ret til et værdigt liv og krav på værdig
behandling.

Er unikt og har ressourcer.

Kun kan mødes og forstås ud fra dets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle
tilværelse.

Skal mødes i det givne her og nu for, at opnå størst muligt nærvær og livskvalitet.

Grundlæggende er frit, med muligheden for at skabe mening og forandring i
tilværelsen.

Jeg er stor tilhænger af det narrative perspektiv, som indebærer en forståelse af, at
livet får mening gennem fortællinger, og at fortællinger med deres implicitte moral
udgør et af livets grundvilkår. Jeg arbejder ud fra vigtigheden af at
menneskets ses som ”agent” i eget liv.

For mig er det vigtigt at møde det enkelte menneske lige der hvor det er.

Søren Kierkegaard siger det så fint:

” At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted,
først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er
hemmeligheden i al` hjælpekunst.”

Jeg er optaget af at hjælpe andre mennesker til at få det bedste ståsted i deres liv. Jeg
har de seneste år arbejdet med stress terapi, da stress rammer rigtig mange
mennesker.

Jeg blev selv ramt af alvorligt stress i 2015. Jeg oplevede stort set alle stress
symptomer og havde voldsomme angstanfald. Havde du spurgt mig et par år tidligere
om jeg nogensinde ville gå ned med stress, havde svaret været ” NEJ – jeg er ikke
sådan en som får stress”. Det kom som et chok og jeg skulle lede meget længe efter
den rette hjælp. Mindfulness, naturen og den rette samtale terapi hjalp mig godt på
vej. Min erfaring med at have mærket stress på egen krop, tænker jeg er en gevinst
for dig der kommer i stress behandling hos mig.

Jeg bor i det smukke Thy med min mand, hvor jeg i den grad nyder den natur jeg er
omgivet af. Jeg har tre voksne børn, som alle er godt ”på vej i livet”.

Lad mig hjælpe dig

Book tid til en samtale her